Konfirmation

Søges sjov underholdning til konfirmationen?

Konfirmationsunderholdning bruges enten som et tillæg til gaven, når du vil give konfirmanden noget særligt, eller hvis du er forælder eller bedsteforælder og ved, at det forventes, at du leverer et sjovt indslag til festen.

Sangen eller talen til konfirmanden kan hurtigt få et ekstrapift, hvis du bruger disse traditionelle festlige indslag som en naturlig overgang til professionel underholdning. Eller måske kan bedsteforældrenes sang til konfirmanden helt erstattes?

Stand up komik, et musikalsk indslag eller tjenere, der laver den ene fejl på den anden, er nogle af de gængse ideer til konfirmationsunderholdning. Også trylleri og tankelæsning er tit i højsædet, når børn og voksne skal underholdes på samme tid. For til konfirmationer er konfirmanden jo sjældent den yngste selv, og derfor er det populært med underholdning, der er et miks af klassiske trylletricks og tankespind – og måske en gætteleg om, hvad de andre gæster tænker på.

Den tryllekunstner kan være mig, Malthe Brag. Siden 2015 har jeg underholdt både børn og vokse med trylleri og tankelæsning, og qua min unge alder har jeg en særlig force, når jeg underholder til konfirmationer, fordi jeg taler i konfirmandens sprog, uden det virker påtaget.

Booker du mig til det sjove indslag til konfirmationen, har du selv et punkt mindre på to-do-listen op til den store dag. Og i stedet for at have sommerfugle i maven, til du har holdt din egen tale – eller hvilket festligt indslag, du nu finder på – kan du i stedet nyde min underholdning sammen med konfirmanden.

Book underholdning til konfirmationen med det samme

Konfirmationssæsonen er en af de travle perioder for hele underholdningsbranchen. Derfor skal du helst kontakte mig i god tid for at sikre, at jeg kan komme forbi og underholde til netop jeres konfirmation. Udfyld formularen nederst på siden, så kontakter min manager dig og laver en konkret aftale.

Når aftalen er i bogen, skal du ikke tænke mere på mig foreløbig. Jeg kontakter dig selv i ugen op til konfirmationen, hvor vi kan aftale de sidste detaljer. Og næste gang du hører fra mig, er på den store dag, hvor jeg sender dig en SMS eller ringer til dig, når jeg ankommer.

Medmindre vi aftaler andet, er det eneste du skal gøre på dagen at byde mig velkommen før showet. Så skal jeg nok sørge for at få gæsterne til at grine, mens jeg finder frem til gæsten som har fundet på en løgn eller gætter, hvor de gerne vil på sommerferie.

Når stemningen er i top, og publikum klapper i takt, er min opgave løst. Du kan bare blive siddende blandt de andre gæster og den overraskede konfirmand. Så pakker jeg selv mine ting sammen og forsvinder lige så diskret som de rekvisitter, jeg har tryllet frem og tilbage blandt publikum.

Send Forespørgsel
SEND EN FORESPØRGSEL

Få en pris på tryllekunstneren

Du kan booke et trylleshow alle steder i Danmark. Særligt tryller jeg ofte i områderne omkring København og Århus. Tryllekunstnerne kan også foregå på engelsk.

Udfyld formularen her, så kontakter min manager dig med en pris:

Tak for din forespørgsel! Min manager eller jeg vender tilbage inden for to arbejdsdage. Skulle du få nogle spørgsmål, så kontakt endelig min manager på tlf: 26 25 66 67
Noget gik galt, prøv igen.
Konfirmation