Book en dansk tryllekunstner
Med en tryllekunstner er du sikret et festligt indslag til festen. Uanset om du skal til en privat fest og vil give hædersgæsten noget ekstra, eller du er ved at arrangere en af de traditionelle firmafester.
Læs mereTryllekunst er en af de former for underholdning, der altid samler festdeltagerne på tværs af alder. Ung som gammel bliver nysgerrig efter, hvordan 100 kronesedlen, koppen eller spillekortene forsvinder og kommer frem igen, eller hvordan en udefra kan afkode, hvad andre tænker på. Eksempelvis et tal, et navn eller en feriedestination.
Hyrer du en tryllekunstner, er du sikker på, at gæsterne bliver ved med at snakke om netop dit underholdende indslag bagefter, fordi de får mere, end de forventer. Det ved jeg, for jeg bliver tit booket af folk, der tidligere har set mig optræde ved andre fester.
Du slipper selv for at forberede anden underholdning som en tale eller en sang – og måske have nerverne lidt udenpå tøjet. I stedet kan du læne dig tilbage i stolen, velvidende, at du allerede har ydet dit bidrag. Og det kan du glæde dig til, fra det øjeblik du lejer tryllekunstneren.
Jeg kan være den, du søger.
Pænt goddag. Jeg hedder Malthe Brag og på trods af min unge alder har jeg underholdt med mine populære trylleshows helt tilbage til 2015. Derfor får du en erfaren og ung tryllekunstner i en og samme person.
De mange år med trylleri er din garanti for, at mine tryllekunstnertricks er gennemtestede mange gange, og at intet er overladt til tilfældighederne. For selv om jeg er ude at trylle flere gange om ugen, oplever du og resten af publikum jo kun trylleshowet en gang. Og derfor skal alle detaljerne altid sidde lige i skabet.
Mine shows er en blanding af klassisk trylleri med ting, der forsvinder, og tankelæsning, hvor jeg gennemskuer, hvad deltagerne tænker på.
Alle shows bygger på et standardshow, men tilpasses særligt jeres form for fest. Eksempelvis har jeg en særlig version til konfirmationer, hvor der jo tit er mange børn og unge til stede og en anden version til firmafester, hvor publikum udelukkende er voksne. De fleste trylleshows varer 30 til 45 minutter. Den præcise længde aftales ved bookingen.
Nemt for dig at leje en tryllekunstner
FØR DAGEN:
En uge før festen kontakter jeg dig for at aftale de sidste detaljer.
PÅ DAGEN:
Jeg ankommer senest 10 minutter før det aftalte tidspunkt og ringer eller SMS´er til dig, når jeg er fremme. Du eller en anden introducerer mig, og jeg sørger for, at alle bliver godt underholdt.
Efter showet finder jeg selv ud, så du kan blive hos de andre gæster.
Holder I festen i et stort lokale, kan jeg enten tage min egen mikrofon + anlæg med eller bruge jeres, hvis I er et sted med sådant udstyr. Min optræden kræver kun 2 m2, fordi jeg som regel bevæger mig rundt i festlokalet.